Beijing, fuckers.

Vi forlod skolen kort tid efter aftensmad for at tage bussen til banegården. Busturen foregik i en mega crowded bus som kørte der kørte som død og helvede. Vi nåede endelig banegården er herfra blev det ikke ligefrem nemmere. Det var et helvede at skulle finde ud af hvor billetterne skulle købes og hvor toget så i det hele taget var henne. Det lykkedes dog til sidst og så fik vi jo lov at prøve at køre med de megahurtige toge. Da vi skulle ind på selve perronen oplevede vi at blive tjekket med metaldetektor uden overhovedet at blive bedt om at fjerne noget. Det betød jo at den bippede ved os alle sammen uden at vi blev yderligere tjekket. Meget mærkeligt men formentlig bare endnu et eksempel på at det vigtigste er at tingene ser ud til at være i orden.

Efter at have tilbagelagt de 100 kilometer på lige omkring en halv time stod vi da også midt i Beijing! Allerede ved første øjekast var byen noget helt andet end Tianjin. Vi har jo i forskellige rejseguides forsøgt at opstøve spændende steder at udforske i Tianjin men det har været meget begrænset i forhold til f.eks. Beijing – og det forstår man så sandelig også. Byen er enorm og selvom vi gennem weekenden så 1000 ting har vi jo kun set en brøkdel af hvad det kulturelle Mekka har at byde på. Det lykkedes os, på trods af rigtig mange gader og mennesker, rimelig hurtigt at finde ned til det lille hostel hvor vi skulle overnatte. Stedet var tydeligvis vant til udenlandske gæster og menneskerne i Beijing snakkede generelt meget bedre engelsk end de gør i Tianjin. Oven på en dag med både undervisning, forvirrende bus – og togruter og et bombardement af nye indtryk var vi selvfølgelig alle rigtig trætte.

Kort før sengetid valgte mig og David at gå en lille tur for at udforske området. Selve hostel’et lå på en meget vestligt inspireret gade som tydeligvis var bygget omkring at skulle opfylde det indtryk den vestlige verden har af den kinesiske kultur. Vi gik på et tidspunkt ned at én af sidegaderne og man skulle i meget mere en 20 meter væk så stod man i en labyrint af forfaldne huse, skidne offentlige toiletter, knuste ruder og støvede cykler. Gaderne var så små at de faldefærdige huse ikke lå meget mere end 1,5 meter fra hinanden. Det var utroligt at opleve hvor stor forskel der er på det Kina som bliver vist frem og dét som den gennemsnitlige kineser er tvunget til at begå sig i.

Vi startede næste morgen med lækker american-like morgenmad i den hyggelige opholdsstue hvorefter vi bevægede os ud i den enorme menneskemængde. Det blev ret hurtigt klart at Beijing på ingen måde kan sammenlignes med noget jeg tidligere har set. Alt er kæmpe stort og man ser lynhurtigt hvordan det hårde system materialiseres gennem enorme bygningsværker, uniformerede vagter og Mao-billeder.

Dagens første stop var Den Himmelske Freds plads som selvfølgelig var fucking kæmpe og der var da også sindssygt mange mennesker. Pladsen var omkranset af Folkets Store Hal, Maos Mausoleum og Nationalmuseet som der i denne omgang ikke var tid til. Vi fik dog set det berømte flag som kineserne hver dag samles omkring morgen og aften hvor det bliver henholdsvis hejst og taget ned. Der skulle efter sigende være vanvittig mange mennesker som møder op men det må vi se en anden gang!

Vi trillede videre mod Den Forbudte By. Her var ligeledes et væld af mennesker hvilket egentlig var lidt ærgerligt. Der var så mange folk som ville sælge ting og træerne var spændt fast så de ikke kunne vælte og en stor del af oplevelsen druknede i alle de billetkontorer man hele tiden skulle igennem for at få lov se noget nyt. Oven i det var der nogen af udstillingerne som var lukkede. Det havde ikke rigtig den overvældende effekt man havde håbet på og manglede egentlig autencitet. Ikke desto mindre var det selvfølgelig et ‘must’ på Beijing-turen og det var jo også lidt spændende at se rigtig mange af tingene selvom de ikke helt levede op til forventningerne. Vi fik bl.a. set de kejserlige skatte og den berømte brønd som en konkubine blev druknet i. Derudover så vi også pludselig en flok soldater som kom løbende.

Næste stop var Kulhøjen som er en bakke lige uden for Den Forbudte By. Efter en længere vandretur op ad, hvad der virkede som, uendeligt mange trapper havde vi vores første rigtige sammenstød med religion. Folk kastede sig på knæ foran en kæmpe Buddha-statue hvilket var ret sejt at se. Fra toppen kunne vi også nyde en rigtig fed udsigt over Den Forbudte By og her fik man lidt bedre indtryk af hvor storslået den rent faktisk var.

Det var rimelig meget alt det sight seeing vi nåede på den dag og det blev også hurtigt tid til at fejre André som fyldte 21 søndag. Vi startede i den lille bar på vores hostel hvor de virkede uendelig glade for at have os – faktisk så glade at vi kort efter at have sat os kunne vi læse på tv’et at de holdt Danish Night. Lidt sjovt. Vi spurgte bartenderen om at godt sted og fik stukket navn og adresse i hånden hvorefter vi rykkede. Vi landede på “Mix” en halv time senere og hold da helt op for et sted. Der var fyldt med mennesker og vi skulle for første gang på turen rent faktisk betale entré. Den abnormt høje musik gjorde alle former for samtale fuldstændig umulig så vi endte rimelig hurtigt med bare at danse. Dansegulvet var udstyret med en form for scene helt oppe foran DJ’en hvor alle de pigerne kunne få lov at danse. Nogle af os drenge blev også smidt ned derfra én eller to før det gik op for os at det rent faktisk kun var piger der måtte være der. Der var ingen tvivl om at klubben helt klart var et af de mere eksklusive steder at gå i byen i Beijing og priserne Det var alligevel mega fedt at prøve og klart det vildeste sted jeg endnu har været i byen – så kan Abar godt gå hjem…

Søndagen blev brugt på Silkemarkedet som jo virkelig har alt hvad hjertet begærer. Man kunne ikke bevæge sig to meter uden at blive revet i og tilbudt alverdens ting. Det var meget sjovt i starten men ret hurtigt meget trættende. Ikke desto mindre endte hele holdet vist alligevel med at købe noget… Vi sluttede aftenen i Beijing med rigtig lækker fødseldagsmiddag tæt hvor vi boede og jeg kan nu prale af at have spist et andeøje og en anderøv (skulle nogen være i tvivl spiste jeg også alt det imellem de to ting). Efter en lang dag med råbende kinesere, ondt i hovedet og ømme fødder vendte vi snuden hjemad mod Tianjin igen.

Reklamer

Så er jeg tilbage på nettet venner og der er sket mange ting!

Vi er blevet delt ud i vores klasser og jeg er endt i top class 3 og 4 som er 5-6 år gamle. Børnene er selvfølgelig uendelig søde og lærerne ligeså. I den ene klasse snakker lærerne rigtig fint engelsk og er helt sikkert til at kommunikere med. I den anden klasse står det desværre en smule sparsomt til men det lader sig da gøre! Det er ret forskelligt hvor meget engelsk børnene kender men de er mega friske på at lære og kommer konstant for at vise de forskellige gloser de nu engang kender.

Dagen starter med at vi spiser morgenmad hvorefter vi står fra 8:00-8:30 og vinker til børnene som kommer i skole hvilket til tider kan være ret kedeligt. Efterfølgende har vi undervisning i den ene klasse fra 8:30-9:30 og så skifter man til den anden klasse fra 9:30-11. Fra 11-15 har vi pause og så har vi “legetime” fra 15-17  Min undervisning varer ca. 30 minutter i hver klasse så det omkring en time om dagen man underviser. Resten af tiden bruges bare på at lege med børnene. Da samtalen jo nødvendigvis foregår på engelsk får de også lidt ud af det på den måde.

Vi er desuden gået i gang med kinesisk undervisning og kinesisk er et meget mærkeligt sprog. Vi har haft to timer og kan da allerede vise os frem med nogle meget simple gloser selvom sproget umiddelbart virker meget uoverskueligt og kompliceret. Forhåbentlig bliver jeg i løbet af det halve år rent faktisk i stand til at kunne føre en ægte samtale.

Ellers er tiden gået med at holde women’s day hvor vi optrådte med en dans til sangen “gummy bear” iført tylskørter (ja, I har nok set billedet på facebook). Der fik vi lov at optræde for medlemmer af såvel bestyrelsen som regeringen og underligt nok kunne de faktisk godt lide det. Vi blev også underholdt med både mavedans, karaoke starring the head master himself, en lettere vovet udgave af gangnam style (ja, den skulle jo komme…) og mange andre gode ting! Da arrangementet sluttede var da også lige tre af drengene og mig selv som fik lov at komme ind i VIP rummet og udbringe en skål for de fine mennesker. På kinesisk vel og mærke!!

Jeg håber I alle har det dejligt og savner mig uendeligt.

Tianjin, Tianjin, Tianjin!!

Så er vi endelig nået til Tianjin!

Selv efter ganske kort tid i dette skøre land føles lille Danmark allerede som lysår væk. Vi blev mødt i en kæmpe lufthavn af en smilende Sunny (den kontaktperson som er tilknyttet os danske undervisere). Kort tid efter sad vi i en parodi på en bus på vej til skolen. Trafikken her i Kina er præcis som alle fordomme beskriver: totalt kaotisk. Vi nåede på den to timer lange tur både at se folk som gladeligt overhalede i nødsporet og cyklister som cyklede mod køreretningen midt på motorvejen!?!?!

Skolen er kæmpe stor og efter en kort rundvisning er det tydeligt at ALT drejer sig om at holde facaden udadtil. Alting er stablet og ryddet op i en sådan grad at man ikke skulle tro et barn nogensinde har sat fod her.

Maden er noget særpræget og varierer fra det superlækre til det meget suspekte men det hele skal jo prøves. Vi har naturligvis også alle taget udfordringen med spisepinde op og det går overraskende godt!!

Vi nåede i går at møde det gamle holde som rejser hjem i dag og vi nåede også at blive introduceret til stambaren “Helen’s”. Vi måtte dog først forbi en taxachaffør som da vi gav ham adressen på papir kiggede uforstående. Det viste sig så at manden ikke kunne læse (men godt køre bil…?) og han måtte ud på gaden og rådføre sig hos en forbipasserende kineser. Nattelivet er ligeledes meget specielt og vi blev meget overraskede da det viste sig at nogen forældre havde deres små børn med ud til meget sent.

Vi suger selvfølgelig alle indtryk til os og billeder må lige komme senere når vi får lidt mere styr på det kinesiske net som har det med at drille.

Det har været en fantastisk start og jeg kan slet ikke vente med at dele flere oplevelser med jer!

ps. skulle nogen være interesserede i at skype: andreasvisbech

Så sgu!

I dag er dagen før dagen.

I morgen 13:15 går den længe ventede tur til Tianjin hvor jeg de næste 6 måneder skal opholde mig. Jeg er naturligvis super nervøs men glæder mig samtidig rigtig meget til noget jeg er overbevist om bliver en oplevelse for livet.

Jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for regelmæssigt at opdatere min blog (så I alle sammen følge med!) men ellers findes der email og skype.

I må alle sammen have det rigtig dejligt og lade være med at gøre noget jeg ikke ville gøre.

Vi ses på den anden side, venner!